Yoyo - legende elegance

Vi præsenterer Yoyo, en ny serie af elegante indendørs armaturer, som er tegnet af C.F. Møller Architects.

Yoyo serien har utallige anvendelsesmuligheder i kontorer, kantiner, institutioner, skoler og i øvrigt hvor man ønsker at bruge lys og farver til at skabe et miljø, der er afstemt anvendelsen.

Slip kreativiteten løs

Vi har valgt at tilbyde Yoyo i syv matte standardfarver, som passer sammen og kan mixes på kryds og tværs. Men alt er muligt. Yoyo opfordrer til leg, og vi gør det muligt at lege med farverne. Lad farverne dominere, eller afstem dem til anvendelsen - du bestemmer. Yoyo er støbt i aluminium, og det rå look uden lakering er endnu en mulighed for at afstemme armaturet til rum og anvendelse.

Et design - uendelige muligheder

Yoyo påbygning

Yoyo fås i tre størrelser til påbygning på loft eller væg. Alle har samme højde og kan kombineres uafhængigt af diameteren. Med en højde på kun 5 cm er påbygningslamperne velegnede til alle typer lokaler, trapper og gange. Disse armaturer fås også med up- eller back-light, som gør dem svævende og giver en flot lyseffekt på loft eller væg.


Yoyo pendel

Yoyo pendlen har en diameter på 53 cm og samme lave højde som påbygningslamperne. Den fuldender således familien og vil være et smukt blikfang med lys og skygge, der leger med armaturets buede former.

Up-light / back-light

Yoyos svævende elegance forstærkes af up-light/back-light på loft eller væg. Baggrundsfladens struktur fremhæves, og der skabes sammenhæng mellem armatur og loft/væg.

Den forsænkede skærm får lyset til at 
tone langsomt ud på Yoyos buede inderside og opleves behageligt og ikke-blændende. Der opstår desuden stemningsfulde lys- og skyggereflektioner i armaturets farve.


Der er flere tekniske data på produktsiden her.

Lys og skygge skaber form

C.F. Møller Architects står bag Yoyos elegante design med slanke, buede former. Kendetegnende er parabelformen med profilkant i top og bund, som skaber det unikke og skulpturelle udtryk og får armaturerne til at virke svævende.

Den smalle profil

Alle Yoyo armaturer har den samme lave højde/dybde på 51 mm. Det giver et ensartet udtryk når størrelserne kombineres, og det gør Yoyo særdeles velegnet til trapper og gange.

Den buede profil

Yoyos elegance og lethed understreges af den buede profil, som giver et varieret lys- og skyggeforløb hen over armaturet.
 

Profilkanterne

De slanke profilkanter skaber det skulpturelle og elegante udtryk og får Yoyo til at virke svævende.
 

Den indvendige bue

Lyset toner langsomt ud på Yoyos buede inderside og opleves behageligt og ikke-blændende. Der opstår desuden stemningsfulde lys- og skyggereflektioner i armaturets farve.
 

Prismatisk eller opal skærm

Den opale skærm fremstår smukt mat med diffus lysfordeling. Den prismatiske skærm skaber en præcist afgrænset lysfordeling med lav UGR-værdi.

Indtryk

Med Yoyo serien er det muligt at skabe harmoni og binde rum og anvendelser sammen. Om dit lysprojekt er i et undervisningsmiljø, et kulturhus med forskelligartede aktiviteter, et kontormiljø, et hotel eller noget helt femte, kan du levere en elegant og kreativ løsning med Yoyo armaturerne.

Sæt os i spil

Vil du vide mere, så står vi klar med prøvelamper, farveprøver og gode råd om lys og lamper. Bare ring eller skriv til os:

Andreas Thage-Jørgensen, salgskonsulent Sjælland
atj@focus-lighting.dk, tel. 5135 6330

Claus Mølhede, salgskonsulent Jylland og Fyn
cm@focus-lighting.dk, tel. 4026 0069

Ralf Ritter, salgskonsulent Sjælland
rr@focus-lighting.dk, tel. 9330 2605

Vi har desuden lavet en brochure, som forhåbentligt giver inspiration og lyst til at lege; se brochuren her.