Nyx 450 er nyeste skud på stammen i Nyx-serien. Den nye lygte er velegnet til 5-9 m master, og sammen med Nyx 330 dækker den hele spektret fra stier, pladser og villaveje til vejkryds, rundkørsler og større trafikveje.
Det nye armatur har vandret underkant og er udført i støbt silumin med afskærmning i 3 mm klart, hærdet glas. En nyudviklet reflektor i metaliseret aluminium giver en høj virkningsgrad. Nyx 450 fås for metalhalogen, højtryksnatrium eller kompaktlysrør i mange forskellige wattager.
Nyx 450 opfylder kravene i såvel danske som europæiske vejbelysningsregler, og de indstillelige fatningspositioner giver mulighed for at optimere armaturet til lokale forhold.
Nyx 450 kan monteres på arm eller direkte på lodret mast med 60 eller 76 mm topdiameter. Armaturet består af få dele, er enkelt at montere, og hovedkomponenter og lyskilder kan udskiftes uden brug af værktøj.